Sikkerhedskopiér og gendan data på telefonen
Undgå at miste dit indhold for altid – sikkerhedskopiér din telefon og dine ting til din computer.
Dine indstillinger, dokumenter, fotos, musik og videoer sikkerhedskopieres automatisk i forbindelse
med softwareopdateringen, når du opdaterer telefonen ved hjælp af den primære computer (den
computer, som telefonen først blev tilsluttet via et USB-datakabel). Hvis du bruger en anden
computer til at opdatere telefonsoftwaren, bliver der ikke oprettet en sikkerhedskopi. Du kan ændre
den primære computer under Zune-indstillingerne.
Hvis du ikke har Zune, skal du gå ind på www.zune.net for at hente og installere den nyeste version
på computeren. Hvis du bruger en Apple Mac, skal du hente Windows Phone 7 Connector for Mac fra
Mac App Store.
1. Tilslut telefonen til computeren med et USB-kabel.
2. Åbn Zune.
3. Vent, mens Zune søger efter tilgængelige opdateringer, og følg de instruktioner, der vises på din
computer.
De apps, du har hentet, bliver muligvis ikke medtaget i sikkerhedskopien, men du kan hente dem igen
fra Marketplace helt gratis. Du skal muligvis betale for datatrafikken. Kontakt din netværksudbyder
for at få flere oplysninger.
Tip! Du kan også synkronisere telefonen med din computer ved hjælp af Zune eller Windows
Phone 7 Connector for Mac uden at opdatere telefonens software. Ved en synkronisering bliver
dine systemindstillinger og apps ikke sikkerhedskopieret. Du kan også indstille telefonen til at
synkronisere dine kontakter via Outlook, så du kan gendanne dem på telefonen fra din
computer.
Gendan en sikkerhedskopi på telefonen
Tilslut telefonen til din primære computer med et USB-kabel, og brug Zune til at gendanne dit
sikkerhedskopierede indhold og den tidligere version af telefonens software.